På vej ud i et narkomisbrug

Kroppens tolerans overfor stoffet bliver større med tiden, og det  kan få en hashryger til at tage stærkere stoffer, så man igen opnår den samme „høje" følelse. Grunden til det er, at de fleste tager stoffer for at få det bedre, og når de uønskede følelser og situationer begynder at dukke op igen, er der ikke lang vej til en ny joint. Det er ikke hashen, der får en til at prøve andre stoffer. Stoffet skjuler problemet mens man er høj. Når virkningen aftager dukker følelserne eller situationerne op igen – desværre på en mere intens måde. Det kan så ske, at brugeren nu vender sig mod et endnu stærkere stof, når nu hashen ikke rigtigt „virker" længere. 

Det store flertal af kokainmisbrugere (99,9%), begyndte med først at bruge et "introduktionsstof" som marihuana, cigaretter eller alkohol. Det skal ikke forstås som, at alle, der prøver hash og marihuana, ender på hårde stoffer - de fleste holder op igen. En undersøgelse viser, at det er 85 gange mere sandsynligt, at unge mennesker (i aldersgruppen 12-17år), som ryger marihuana, går videre med kokain, end at børn, der ikke ryger pot, gør det. 60 % af de børn, som ryger marihuana, før de er 15 går videre til kokain.

Det kan ske at marihuana nogle gange blandes med andre stoffer. En joint kan være dyppet i PCP, noget der virkelig giver hallucinationer. Det findes som et hvidt pulver eller som en væske. PCP i  væskeform er det der bruges sammen med cannabis. PCP er kendt for at gøre folk voldelige og give voldsomme fysiske bivirkninger i form af slagtilfælde, komatilstande og død. 

"Min tidsopfattelse forsvandt. Jeg har stadig meget svært ved at huske, hvornår forskellige ting i mit liv skete. Da jeg var skæv, var det nogle gange så slemt, at jeg næsten blev paranoid."  
- Skov