Hvad er ecstasy?
Ecstasy blev første gang udviklet af medicinalvare firmaet Merck i 1912. I dets oprindelige form bestod ecstasy af 3,4-methylendioxymethamfetamin (MDMA), et psykoaktivt stof, der har de samme stimulerende egenskaber som methamfetamin. I 1953 blev MDMA testet af den amerikanske hær for at se, om det kunne bruges i psykologisk krigsførelse. Stoffet dukkede op igen i 60erne, hvor det blev brugt som en form for psykoterapeutisk medicin, der skulle "mindske hæmninger". Det var først i 1970erne, at MDMA begyndte at dukke op i festmiljøet.
I starten af 1980erne blev MDMA udråbt til at være "Det hotteste stof i den fortsatte jagt på lykke gennem kemi", og det blev "in" at bruge det i weekend-festmiljøet. I 1984 var stoffet stadig lovligt, og det blev solgt under navnet "ecstasy". Det blev forbudt i 1985, da man blev mere klar over, hvor farligt det var.
Siden slutningen af 1980erne er ecstasy en fælles "markedsbetegnelse" blandt narkohandlere, der sælger "ecstasylignende" piller. Disse piller indeholder dog ofte meget lidt eller slet ingen MDMA. Og mens MDMA i sig selv kan give alvorlige bivirkninger, så kan de piller, man kalder ecstasy i dag, indeholde alle mulige stoffer - lige fra MDA, MDE, LSD, kokain, heroin, amfetamin og methamfetamin til rotte gift, koffein, ormemidler til hunde osv. Til trods for de "søde" logoer, der bliver puttet på pillerne, så er det tilsætningsstofferne, der gør ecstasy særligt farligt og er skyld i mange af de dødsfald, der er sket blandt unge, der prøver stoffet for første gang. Man ved aldrig rigtig, hvad det er, man tager. Faren stiger, når brugeren begynder at tage en større dosis i jagten på et tidligere "sus", for de ved ikke, at de måske tager en fuldstændig anden sammensætning af stoffer.
Ecstasy findes som regel i pilleform, men det kan også sprøjtes ind eller tages på andre måder. flydende ecstasy er i virkeligheden GHB (gamma-hydroxybutyrat), et stof, der virker hæmmende på nervesystemet - en substans, som man i øvrigt også kan finde i afløbsrens, gulvafrensningsmidler eller midler til opløsning af olie og fedtstoffer.
Slagudtryk
- Cadillac
- Adam
- Batman
- Dancer
- E
- Essence
- Elskovspille
- Eva
- Hund
- Kærlighedspille
- Love-drug
- Lykkepille
- Pelikan
- Smiley
- Sne
- X
- XE
- XTC
- Kiks