Et meget glat skråplan

Nogle børn starter allerede meget tidligt med at ryge cigaretter og drikke alkohol, og vi ved at ca. 40 % af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet hash.

Nogen bevæger sig senere videre til mere afhængighedsskabende stoffer.

Vi kan ikke antage, at alle unge der i dag ryger hash, vil blive heroinmisbrugere i morgen. Men vi ved, at størstedele af heroinmisbrugerne startede med at ryge hash.

Langtidsstudier af high school-studerende i USA viser, at kun få unge bruger andre stoffer, uden først at have prøvet hash. Når en person ikke længere kan opnå den samme følelse, som han fik første gang han tog stoffet, begynder han at tage større doser eller at kigge efter noget stærkere.

Lad os se på realiteterne......

Herhjemme kommer unge oftere og oftere i kontakt med andre illegale stoffer end hash,  og vi ser en signifikant stigning i brugen af dem. Under 1% af de 16-44-årige opgav i 1994 at have indtaget andre illegale stoffer end hash inden for det sidste år, mens endnu færre havde prøvet de hårde stoffer inden for den sidste måned. I 2000 opgav godt 3% af de 16-44-årige at have prøvet et eller flere af disse stoffer inden for det sidste år, herunder godt 1% inden for den sidste måned.

FN's kontor for Stoffer og Kriminalitet rapporterede i 2005 at „opiaterne (først og fremmest heroin) stadig er hovedproblemet på verdensplan".