Internationale statistikker

FN estimerer, at der i dag er over 10 millioner mennesker i verden, der bruger heroin. Ud af hver 1000 opiat-brugere (folk der bruger stoffer lavet fra opium) vil mindst 2 personer dø i år.

  • Over 85 procent af verdens produktion af opium kommer fra Afghanistan, en årlig høst, der kan sælges for omkring 3.600 millioner kroner.
  • I USA er der  i øjeblikket næsten 900.000 heroinmisbrugere, mens 3,7 millioner amerikanere har brugt heroin på et eller andet tidspunkt i deres liv.
  • Herhjemme findes der ikke noget tal for, hvor mange heroinmisbrugere der er, men i 2005 var der 4.343 personer over 18 år, som var i behandling for heroinmisbrug.
  • Heroin vedbliver at være det hyppigst anvendte stof blandt klienterne i behandling. Ifølge Sundhedsstyrelsen angiver 2.655 unge, der har været i behandling fra 1996 til 2003, at have heroin som hovedstof.
  • Herhjemme viser en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen udgav i 2003, at knap 8 % af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet hash inden for den sidste måned, mens ca. 41 % har prøvet det nogensinde.
  • Når det gælder brugen af andre illegale stoffer end hash, har ca. 8% i aldersgruppen 16-24 år brugt det inden for det sidste år. 

"Jeg tog heroin i 18 år, de 2 sidste år levede jeg på gaden i Kalundborg og Slagelse. Jeg svigtede mit arbejde og min familie og tog mig ikke af min personlige hygiejne. Jeg tænkte kun på stoffer, og hvordan jeg skulle få det næste fix. Det drev mig ud i kriminalitet, og alle de beslutninger jeg tog var forkerte. Indtil den dag hvor jeg tog den første rigtige beslutning i mit liv og kom i afvænning."
-
Ole