Om os

"Sig nej til stoffer, sig ja til livet" er en forening, som blev startet af en gruppe scientologer i 1991 på grund af de stigende problemer med stoffer blandt unge, og kun lidt reel information om stoffer og deres bivirkninger.

Siden 2000 har foreningen delt over 700.000 informationshæfter ud. Vi startede med at informere om ecstasy og hash, men udvidede senere kampagnen, da vi kunne se at der virkelig var mangel på information til forældre og pårørende.

I 2006 kom vi ud med en hel serie hæfter om en række andre stoffer, og håber derigennem at kunne give endnu mere reel information om stofferne og deres bivirkninger.

Derudover tager vi ud og holder foredrag på skoler og i ungdomsklubber med det mål at ændre trenden og gøre det "in" at sige nej til stoffer.

Det er vores erfaring, at når man har fuld forståelse for, hvad stoffer er, og hvad de egentlig gør ved personen, sindet og ens evne til at indlære i fremtiden, så har man lettere ved at modstå fristelsen.